Opdatering

Så er det vist tid til endnu en opdatering.....

Der har været meget at se til de sidste dage - Alexander synes ikke rigtig det er så fedt at ligge i kajak-posen, og hvor kan jeg dog godt forstå ham!!!

I lørdags havde vi besøg af farmor og farfar - Alexander synes det var rigtig dejligt, at se nogle velkendte ansigter - og det synes vi også!

BARE DE IKKE HAR BLÅ BLUSER PÅ...... Det er nemlig farven på sygeplejerskernes trøjer - og dem er han altså IKKE pjattede med! Han skriger lige så snart han får øje på én! Selv rengøringspersonalet er han ikke vild med - for de har nemlig også blå bluser på!!!! Hmmmm.... Det er nu lidt sjovt, for sygeplejerskerne gør jo stort set ikke noget, der gør ondt, men Yazan (hans læge, der opererede ham) elsker han - han går jo også i hvidt! Ja ja Alexxander - hvis du bare vidste, hvad Yazan har gjort ved dig..... ;0)

Nå, men lørdagen gik jo med besøg af farmor og farfar og søndag fik vi også besøg. Først fik vi besøg af Mayse og Edvard (desværre uden Josefine, der var forkølet og havde øjenbetændelse) og senere fik vi besøg af Claus´ storebror Tom - og hans kone Jette.

Ved middagstid søndag besluttede vi at der skulle slukkes for Alexanders epidural. Hen ad eftermiddagen var han bare pjevset - og en anelse hysterisk, så vi måtte ud at gå lange, lange ture på gangen..... Det var egentlig lidt svært at vide om han havde ondt eller hvad der nu var.... Om aftenen blev det dog så galt, at vi tilkaldte sygeplejersken og vi blev enige om at han skulle have en gang morfin. DET HJALP!!!!! Hvor var det bare godt - lige pludselig var han jo bare vores egen Alexander igen....

Natten til mandag blev desværre ikke så rolig som vi gerne ville..... Alexander vågnede kort ved at han blev skiftet af sygeplejersken kl 02. Derefter faldt han lidt i søvn - vågnede igen og var pjevset - det varede ca 1 time..... Jeg besluttede mig så til at kalde på sygeplejersken for at bede om lidt smertestillende til Alexander, da han ALDRIG plejer at være sådan.... Det kunne bare ikke lade sig gøre - og jeg var måløs....... Hold op, hvor blev jeg ked af det! Først havde det teget mig enormt lang tid om at overbevise mig om, at Alexander skulle have lidt morfin om aftenen og da jeg så på et senere tidspunkt synes at han har ondt, så kan det bare ikke lade sig gøre, fordi KRAMPEN af en nat-sygeplejerske ikke synes han havde ondt!
Nå, men det blev jo så en nat, jeg ikke håber vi får for mange af......

Opdatering følger om lidt.....